Hvad er ACA?

Voksne Børn af Alkoholikere
er et fællesskab af kvinder og mænd, der deler erfaring, styrke, håb og kærlighed for at blive raske efter de katastrofale følger af at være vokset op i et alkoholisk eller dysfunktionelt hjem. Det eneste, der kræves for at blive medlem, er et ønske om at komme sig over eftervirkningerne af forældrealkoholisme eller anden dysfunktionel forældreadfærd. Læs mere.

ACA er…
Adult Children of Alcoholics opstod i New York i 1978, da en gruppe Alateenere, som havde rundet de 18 år, fik følgeskab af en 50-årig AA’er ved navn Tony A. Sammen begyndte de at dele deres følelser af splittelse, smerte og sorg, som var en følge af en traumatisk eller forsømmelig opvækst i en alkoholisk familie. Læs mere.

Hvor stort er ACA?
ACA er et verdensomspændende fællesskab med omkring 1.100 grupper og møder i Nord- og Sydamerika, Europa, Asien, Stillehavsøerne, Mellemøsten og Australien. Der bliver etableret nye grupper hver uge et eller andet sted i verden. Oversættelse af ACA-litteraturen til andre sprog sker løbende.

Et åndeligt program – ikke et religiøst program
ACA er et åndeligt program. Vi har ikke noget religiøst hierarki, religiøse skrifter eller belærende metoder omkring gudsdyrkelse. Selv om vi ikke er religiøse, går vi ikke uden om åndelige spørgsmål. Sygdommen familiedysfunktion er et åndeligt dilemma. Løsningen omfatter blandt andet, at vi søger en magt større end os selv for at opnå sand frihed. ACA-medlemmer vælger frit en Gud efter deres egen opfattelse.