Feedback til udkast til et revideret Lilla Hæfte
På SGM i august 2024 blev det besluttet at foretage en revidering af Lilla Hæfte. Blandt andet var det et ønske, at ACA’s nyere grundtekster kunne medtages, herunder den anden tjekliste og de to integrerede versioner af tjeklisterne og de fra 2022 vedtagede Personlige Rettigheder (Bill of Rights).
Desuden blev det foreslået at fjerne tekster, som ikke var ACA’s egne, og hvor det ikke var muligt at finde deres oprindelse. Flere tekster har ACA lånt fra andre fællesskabet, hvilket er helt okay, når blot der tydeligt henvises til, hvor teksterne kommer fra.
Det var også et ønske om at revidere litteraturlisten, som overvejende bestod af en række titler, som intet havde med ACA at gøre. I stedet skulle kun ACA’s egen litteratur nævnes, ligesom SG ønskede ACA’s egen sindrobøn skulle medtages.
På den baggrund har FU nu følgende udkast til et revideret Lilla Hæfte klar til Fællesskabs-feedback, som udløber med udgangen af marts 2026.
Link til udkast til revideret Lilla Hæfte
SG bad ved SGM i november 2025 om, at en oversigt over de foretagede ændringer kom med som bilag i referatet af mødet, så det var nemmere for grupperne at se foreskellene mellem Lilla Hæfte anno 2010 og udkastet til revideret Lilla hæfte.
Link til oversigt over foretagede ændringer
ACA’s kernetekster, som fremgår af det reviderede hæftet er de seneste verioner, som fremgår af det oversatte materiale. De tre ekstra Tjeklister, samt de Personlige Rettigheder er dog foreløbige danske oversættelser.
Der er ingen planer om at ændre layoutet for hæftets omslag. Det vil således beholde den samme farve, i det omfang det er muligt at genskabe det, ligesom der skal konsekvensrettes et årstal.
Alle er velkomne til at give feedback inden udgangen af marts 2026. De bedes sendt til FU: fu@aca-danmark.dk
FU vil efter feedback perioden samle og håndtere inputs og herefter fremlægge en endelig version til godkendelse på SGM i maj, 2026.