Sponsorskab

Forholdet mellem en sponsor og en sponsee i ACA fortæller om en åndelig forbindelse mellem to mennesker, som hjælper hinanden med at finde et liv efter følgerne af at være vokset op i en dysfunktionel familie. Voksne børn kan ikke komme sig alene eller i isolation. Sammen lærer vi at give og tage imod en støtte, som er god for os. Vi lærer, hvad det vil sige at være en ven.

„Rejsefæller”
Den enestående sponsorskabsmodel som praktiseres i ACA, går ud fra at sponsor og sponsee er på lige fod og søger svar og løsninger sammen. Gennem sponsorskab finder voksne børn empati. Dette er den gensidige forståelse, som sætter handling på vores identifikation med et andet voksent barn.

Som „rejsefæller” i helbredelse behøver vi ikke frygte, at et sponsorskab bliver en gentagelse af den undertrykkelse, forsømmelighed og kontrol, vi oplevede som børn. For mange af os er sponsorskab i ACA vores første chance for at opbygge et forhold, der bygger på ligeværdighed og gensidig respekt. Dette er måske et ukendt begreb, eftersom vi kommer fra familier, hvor man ikke praktiserede sunde relationer, respekt og tillid.

At bede én om at være vores sponsor er et vigtigt skridt i vores helbredelse. For at finde en ACA-sponsor går vi til ACA-møder og arrangementer og lytter til, hvad medlemmerne deler. Vi ser efter én, som har arbejdet med de Tolv Trin i ACA, som går regelmæssigt til møde, og som forstår ACA-principperne. Vi ser måske også efter én, som har opnået et mærkbart niveau af klarhed og følelsesmæssig ædruelighed. Vi ser typisk efter en sponsor af samme køn som os selv for at undgå romantiske forviklinger.

Vi kan bede om en mulig sponsors telefonnummer for derefter at ringe og tale om ACA. Hvis vi opdager, at vi har det godt med at tale med personen, spørger vi, om han eller hun er parat til at være sponsor. Vi drøfter også forventningerne til sponsor/sponsee-forholdet. Vi gennemgår måske denne proces med to elle tre personer. Til sidst beder vi en af dem være vores sponsor.

I visse egne af landet er ACA-sponsorer ikke lige ved hånden. I en sådan situation må vi måske finde en sponsor gennem en langdistance-metode eller ved at tage til en anden by, hvor ACA er mere aktiv.
Hvis vi bliver bedt om at være sponsor, prøver vi at sige „ja”. At være sponsor er en af de vigtigste handlinger, når vi ønsker at hjælpe et ACA-medlem og samtidig vokse åndeligt. Ved at sponsorere andre lærer vi mere om os selv og rækkefølgen i helbredelsen. Vi lærer, at hvis vi arbejder med de Tolv Trin og går regelmæssigt til ACA-møder, har vi noget at give et andet menneske. Vi kan videregive helbredelsens gave, som blev givet til os.

At være sponsor
En ACA-sponsor deler sit åndelige helbredelsesprogram med en sponsee og vejleder nykommeren, som opbygger sit eget grundlag for helbredelse, gennem ACA’s Tolv Trin. En sponsor forstår følgerne af at vokse op i en dysfunktionel familie. En sponsor forstår også betydningen af at opløse ophobet sorg og genopdrage éns selv ved hjælp af ACA-trinene. ACA-sponsorer er ikke terapeuter eller rådgivere, men de kan tilbyde nødvendig støtte til en sponsee, som genoplever overgreb, traumer og andre overvældende oplevelser fra barndommen.

En ACA-sponsor:

  • deler sin egen historie såvel som sin erfaring, styrke og håb i helbredelsen.
  • hjælper sponsee’en med at forstå følelsesmæssig fuldskab, Tjeklistens voksent-barn-træk samt følgerne af familiealkoholisme og -dysfunktion.
  • opfordrer til aktivt trinarbejde, mødedeltagelse, dagbogsskrivning, meditation og søgen efter en Højere Magt.
  • opfordrer sponsee’en til at bryde de gamle familieregler, som forhindrede os i at tale, føle, huske og nære tillid.
  • hjælper sponsee’en med at genkende, udtrykke og forstå følelser.
  • foregår med sit eksempel i form af aktiv helbredelse.

En ACA-sponsor med et misbrugsproblem må ikke være aktiv misbruger. Vi kan ikke sponsorere andre, hvis vi drikker, tager stoffer eller har en anden adfærd, der kan betegnes som et tilbagefald.

Det er også vigtigt at huske, at en ACA-sponsor:

  • ikke er sponsee’ens far, mor, autoritetsfigur eller Højere Magt.
  • ikke dømmer eller underkender sponsee’ens følelser eller indsigter.
  • ikke gør noget for sponsee’en, som han eller hun selv kan gøre.
  • ikke giver eller låner penge ud.
  • ikke involverer sig romantisk eller seksuelt med en sponsee.

At være sponsee
En sponsor forventer, at sponsee’en deltager aktivt i sin egen helbredelse. Sponsoren forventer, at personen er ærlig over for sig selv og andre. Sponsee’en skal kontakte sin sponsor regelmæssigt og forventes at leve op til sine forpligtelser. Sponsee’er med misbrug skal forpligte sig til afholdenhed. Vi kan ikke arbejde effektivt med ACA-programmet, hvis vi medicinerer os selv med alkohol, stoffer eller andre misbrug.

En sponsor ser efter villighed hos sponsee’en og lægger mærke til, om sponsee’en laver sit trinarbejde og deltager regelmæssigt i møderne. En sponsor forventer, at sponsee’en tager det fulde ansvar for sit program og sin færden.

At beslutte sig for at afslutte sponsor/sponsee-forholdet er ikke et svigt. Når den ene part beslutter, at han eller hun skal noget andet, må personen være ærlig og taktfuld omkring sin beslutning.

Rejsefælle-modellen for sponsorskab opfordrer både sponsor og sponsee til at praktisere ACA-trinenes principper i alt, hvad de foretager sig. Disse principper omfatter overgivelse, selv­ærlig­hed, selvransagelse og villighed. Dette er ACA-sponsorskabets dobbeltrettede cykelsti.

Bekræftelser og tilsagn

For sponsee’er:

  • Jeg kan bede om hjælp uden at føle, at jeg er en byrde.
  • Jeg kan være ligeværdig i et forhold til et andet menneske.
  • Jeg har villigheden til at gøre, hvad det kræver at få det bedre.
  • Jeg har evnen til at vælge en sund sponsor.
  • Jeg vil arbejde med et stærkt ACA-program ét trin ad gangen.
  • Jeg vil fejre milepælene i min helbredelse.

For sponsorer:

  • Jeg har noget at give til et andet menneske
  • Jeg kan hjælpe en anden med det, jeg har lært i min helbredelse.
  • Jeg kan hjælpe en anden ACA’er, uanset hvilke former for overgreb vi oplevede som børn.
  • Jeg kan dele min erfaring i stedet for at give gode råd.
  • Jeg vil undlade at „fixe” eller redde andre.
  • Jeg vil opretholde sunde grænser.