| |
Tolv
udsagn om hvorfor vi kommer i ACA
1. Vi kommer til ACA for at lære en ny livsmåde
gennem ACA's tolvtrinsprogram, som består af Tolv Trin, Tolv Traditioner,
sindsrobønnen, begreber, slogans, ACA-litteratur, ACA-møder, telefon- og
personlige kontakter. Vi kommer for at lære at leve Programmet én dag ad gangen.
Vi kommer ikke for nogen anden person. Vi kommer for at hjælpe os selv og dele
vor erfaring, styrke og håb med andre.
2. Vi er kun eksperter på vor egen historie,
hvordan vi prøver at leve Programmet, hvordan Programmet virker for os og
hvad ACA har gjort for os. Ingen taler for ACA som helhed.
3. Vi respekterer anonymiteten. Der stilles
ingen spørgsmål. Vi stræber efter en atmosfære af kærlighed og accept. Vi
tager os ikke af, hvem du er, eller hvad du har gjort. Du er velkommen.
4. Vi dømmer ikke. Vi kritiserer ikke. Vi
diskuterer ikke. Vi giver ikke rådgivning i person- eller familiesager.
5. ACA er ikke et forum for evindelig
svælgen i vor elendighed, men en måde at lære at frigøre os fra den på.
Vor sindsro er blandt andet baseret på evnen til at leve i fred med uløste
problemer.
6. Vi diskuterer aldrig religion,
politik, nationale eller internationale spørgsmål,
trossystemer eller politiske systemer. ACA har ingen mening om udenforstående
spørgsmål.
7. ACA er et åndeligt program,
ikke et religiøst program.
8. Trinnene foreslår en tro
på en magt større end os selv. Dette kan være medmenneskelig kærlighed,
det godes kraft, ACA- gruppen, naturen, universet, Gud, eller hvad som helst et medlem vælger til sin højere
magt.
9. Vi bruger Programmet, vi analyserer det ikke. Forståelsen kommer med erfaringen. Hver dag anvender vi en del af Programmet på vort eget liv.
10. Vi har ikke fundet det nyttigt at sætte etiketter på nogen grad af sygdom. Vi har muligvis forskellige symptomer, men de underliggende
følelser er de samme. Vi opdager, at vi ikke står alene med vor sygdom og vore vanskeligheder.
11. Enhver person har ret til sine egne meninger og ret til,
indenfor ACA's fastlagte rammer, at give udtryk for dem på
møderne. Vi er alle lige, ingen er vigtigere end nogen anden.
12. Noget af det smukkeste ved ACA
programmet er, at vi på møderne kan sige hvad som helst
og vide, at det bliver dér. Alt, hvad vi hører på møderne,
i telefonen og fra andre medlemmer, er fortroligt og må ikke
videregives til nogen, hverken ACA- medlemmer, partnere, familie, slægtninge
eller venner.
Tilbage
til oversigten over ACA-teksterne
|
|